DK Nyt
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK Job

It-koks og sjusk koster Københavns Kommune 23 mio. kr.

En ny rapport har kastet lys over, hvorfor Københavns Kommune har måttet betale 23 mio. kr. tilbage til samlevende par på kontanthjælp, der er blevet ramt af reglerne for fælles forsørgelsespligt

KØBENHAVN: Et defekt it-system og et fravalg af juridisk hjælp har kostet Københavns Kommune 23 mio. kr. i kontanthjælp til samlevende par, viser en ny rapport. Det skriver Avisen.dk. Ingen i Københavns Kommune tjekkede nemlig, at et i forvejen fejlramt it-system rent faktisk udsendte de op mod 20.000 breve, det skulle. Og det gjorde it-systemet ikke.

Samtidig valgte Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen selv at tolke den nye lov om forsørgelsespligt for samlevende i stedet for at få juridisk hjælp. Men forvaltningens tolkning var forkert. Det viser en ny rapport, som politikerne i Københavns Kommune mandag diskuterede på et møde i Beskæftigelses- og Integrationsudvalget.

- Det lyder fuldstændig vanvittigt, at man bare sender standardbreve ud på den måde og ikke opdager, at der mangler sindssygt mange breve. I det mindste burde man da have opdaget bagefter ved at se udgifterne til porto, at mindst halvdelen af brevene ikke var sendt, siger Ninna Hedeager, beskæftigelsesordfører for Enhedslisten i Borgerrepræsentationen, til Avisen.dk.

Fejlene handler alle om loven fra 2014 om, at samlevende par fik pligt til at forsørge hinanden ligesom ægtepar, hvis den ene kommer på kontanthjælp. Loven har medført en byge af sager om fejl i sagsbehandlingen i kommuner over hele landet. I Københavns Kommune har størstedelen af de 982 fejlramte par fået penge efterbetalt, fordi kun en af dem - eller ingen af dem - nogensinde fik brev med en afgørelse om, at de fremover skulle forsørge hinanden. Og så gælder afgørelsen slet ikke.

Umuligt at udskrive så mange breve
Da loven trådte i kraft, havde forvaltningen få måneder til at finde ud af, om 4.600 samboende kontanthjælpsmodtagere skulle forsørges af deres sambo, skriver Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen. I samme periode kom der også nye regler om kontanthjælp til unge. De to lovændringer betød, at kommunen i januar 2014 havde to-tre uger til at udsende omkring 20.000 partshøringer og afgørelser.

Det var 'ikke ressourcemæssigt muligt manuelt at udskrive så mange breve', skriver forvaltningen. Derfor blev de flere tusinde partshøringsbreve og afgørelsesbreve udsendt med et såkaldt 'brevfletningsprogram', der skulle udsende breve til både kontanthjælpsmodtagerne og deres samlevere.

Systemet drillede flere gange inden udsendelsen. Alligevel tjekkede ingen, om alle brevene var sendt ud, før kommunen over et år efter tabte en klagesag om netop manglende breve med afgørelser.

'En katastrofe'
Ifølge rapporten har det vist sig, at 'kun i et mindre antal' af sagerne havde systemet sendt brev til begge modtagere. Tilsvarende få havde fået brevene med parthøringer, hvor de kunne give deres kommentar om, hvorvidt de faktisk var i et ægteskabslignende forhold.

Medlem af borgerrepræsentationen for Venstre, Cecilia Lonning-Skovgaard kalder over for Avisen.dk det defekte it-system for en katastrofe.

En række af fejlsagerne skyldes ikke it-koks, men derimod at forvaltningen selv tolkede, hvordan loven skal forvaltes i stedet for at bede om juridisk hjælp. Det betød, at i sager efter januar 2014, fik par kun en afgørelse, hvis de selv sagde de var samlevende. Det var også forkert.

- Som jeg ved mange lejligheder tidligere har udtrykt, er jeg selvfølgelig meget utilfreds med, at forvaltningen ikke har håndteret procesreglerne om gensidig forsørgerpligt efter bogen. Derfor har vi igangsat en meget grundig intern undersøgelse, der kortlægger sagens baggrund og forløb. På den baggrund har jeg bedt den nuværende direktion stramme op på alle kontroller og tilsyn, siger beskæftigelses- og integrationsborgmester Anna Mee Allerslev (R) til Avisen.dk.

Ritzau