Det var ikke en fejl, der i sidste uge betød, at folkeskolernes digitale udgave af prøverne i biologi og geografi blev aflyst, påpeger udvikleren af systemet, Cowi, ifølge IT-mediet Version 2. Cowi udviklede systemet ud fra de krav og ønsker, som Undervisningsministeriet i sin tid havde, og der er derfor ikke tale om en fejl i programmeringen, siger markedsdirektør Knud Erik Christensen, Cowi.
Problemet bestod i, at et svar ikke automatisk blev gemt. Hvis en elev ikke havde færdiggjort sit spørgsmål - eller ikke trykket gem - inden tiden udløb, ville svaret således gå tabt - og i sidste ende påvirke karakteren. Men 'det var et aktivt valg, vi traf dengang sammen med Skolestyrelsen', lyder meldingen fra Cowi.
- Man ønskede, at eleverne var bevidste om deres svar. På godt og ondt valgte vi den her løsning, så vi var sikre på, at eleverne forholdt sig til alle spørgsmål og gemte svarene i stedet for at auto-save. Det kunne også betyde, at eleverne ikke nåede at gemme, men det havde man taget højde for som en del af den information, eleverne fik i forbindelse med prøven, siger Knud Erik Christensen til Version 2.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.