JAMMERBUGT: Siden 2019 har det i Jammerbugt Kommune via fritvalgsbeviser været muligt for borgerne selv at vælge leverandører i hjemmeplejen. Men efter at kun få har benyttet muligheden, hvor man selv skulle finde en virksomhed og få et tilbud, har kommunen nu indgået aftaler med fire leverandører, så borgerne lettere kan vælge et alternativ til den kommunale hjemmepleje, oplyser kommunen.
De fire virksomheder leverer ydelser inden for personlig og praktisk hjælp, personlig pleje og rengøring i forskellige dele af kommunen. Ordningen træder i kræft 1. marts og skal gøre det lettere for borgerne, så de nu kan benytte dem i stedet for selv at indhente tilbud.
De opgaver, hvor man har kunnet benytte fritvalgsbeviset, udløber til sommer i de områder, som nye leverandører dækker. På sigt vil man have aftaler, så hele kommunen er dækket. Der er indgået aftale med følgende leverandører:
- Privat Plejen, leverer personlig og praktisk hjælp i Aabybro/Pandrup-området
- NK Care, leverer personlig pleje og praktisk hjælp i Aabybro/Pandrup-området
- Jammerbugt Rengøring, leverer praktisk hjælp til rengøring i hele kommunen
- Servido, leverer praktisk hjælp til rengøring i Fjerritslev/Brovst-området
mh
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.