JAMMERBUGT: De nuværende kontrakter på mad til borgere i egne hjem i Jammerbugt Kommune skal opsiges. Det har et enigt byråd besluttet, oplyser Nordjyske.
Med opsigelserne skal der gennemføres et nyt udbud på leveringen af mad til de visiterede borgere, men det er ingen overraskelse at opsige kontrakterne. Allerede i februar var det oppe at vende, da byrådet ønsker, at al mad skal laves fra bunden på plejecentrene.
Der er samtidig investeret 2,3 mio. kr. til renovering af køkkenerne på kommunens plejecentre. De nuværende kontrakter kan opsiges med et års varsel, så en ny aftale kan gælde fra 1. december 2019.
ibs