Jobcentre og anden aktører er ikke lige parter

I et fire sider langt notat fremhæver vi i brancheforeningen en lang række mulige fejlkilder og usikkerhedsmomenter ved den rapport, der ligger til grund for Rigsrevisionens konklusioner. Der er ikke dækning for de bombastiske konklusioner, rapportens forfattere når frem til.

For eksempel, at rapporten sammenligner ting, der ikke kan sidestilles. For eksempel er det kommunernes sagsbehandlere, der bestemmer, hvilke borgere, der skal aktiveres i kommunalt regi, og hvilke, der skal aktiveres hos andre aktører. Ledige borgere, der er til visitationssamtale i jobcentret, og som samtidig oplyser, at vedkommende er på vej i job, bliver ikke visiteret til anden aktør. Beskæftigelseseffekten tilskrives jobcentret. Og sådan er der en lang række forhold, der gør sig gældende.

Det har også udløst kritik af rapporten fra Arbejdsmarkedsstyrelsen, der blandt andet skriver, at 'sagsbehandlerne i jobcentrene måske fordeler de ledige mellem andre aktører og jobcentrene ud fra nogle systematiske forskelle hos de ledige, som ikke registreres. Her finder vi muligvis en eklatant fejlkilde.

Skumbananer og cykelpumper
Undersøgelsen bygger på erfaringer fra Serviceudbuddet, men måler kun 1. kvartal i 2010, som var opstartsfase for andre aktører, men ikke for jobcentrene. Det er ikke det eneste punkt, hvor forudsætningerne er forskellige. Jobcentre og anden aktører er ikke lige parter i en fri og fair konkurrence. Som opdragsgiver er det naturligvis jobcentrene, der fastsætter betingelserne. Kravene til andre aktører og jobcentre var netop forskellige i Serviceudbuddet. Det er lidt som at sammenligne skumbananer og cykelpumper.

Bombastiske konklusioner på et usikkert grundlag
Vi er ikke i tvivl om, at konklusionen havde været en helt anden uden disse fejlkilder. Og jeg er overrasket over, at Rigsrevisionen konkluderer på grundlag af den rapport, den har bedt kommunerne selv om at lave, og som giver anledning til ganske bombastiske slutninger.

KORA, der er kommunernes eget analyseinstitut, skriver på sin hjemmeside, at ’Private aktører er langsommere end jobcentre til at skaffe ledige i job.’ Det er der på ingen måde dækning for at skrive.

Jeg vil minde om, at KORA i sin rapport lægger private aktører i samme hat som a-kasser og organisationerne. Jobrådgivernes Brancheforening ville ønske, at tallene var skilt ad, så det var muligt at sammenligne de forskellige aktører og jobcentre med hinanden. Det havde været konstruktivt og brugbart i arbejdet for at få det bedst mulige udbytte af beskæftigelsesindsatsen.


Direktør for Jobrådgivernes Brancheforening, Jørgen Borre Larsen