
KØBENHAVN: Fra 1. september 2012 skal den nye indehaver af kontrakten overtage og stå for rengøringen på kulturhuse, biblioteker, idrætsanlæg, skøjtehaller og museer i København. I FOA og 3F kritiserer man økonomiudvalget og forvaltningen for i flere år at have presset på for at udbyde rengøring til private firmaer.
I 2010 støttede både Enhedslisten og SF, at man skulle undersøge, om et udbud kunne betale sig, og var med til at beslutte, at det i så fald skulle være op til forvaltningen at sende opgaven i udbud.
I aften fremsætter SF og Enhedslisten et forslag i Borgerrepræsentationen om at stoppe udbuddet.
- Vi var med til at vedtage, at man skulle undersøge, om man skulle konkurrenceudsætte, ikke at man skulle udbyde. Hvis vi dengang havde vidst alt om, hvad det ville indebære, så havde vi nok ikke truffet den beslutning. Men man kan jo altid blive klogere, siger Peter Thiele, medlem af borgerrepræsentationen for SF.
Han håber, at der bliver opbakning til at standse udbuddet.
S: Løbet er kørt
- Jeg ville ønske, at vi kunne få Socialdemokraterne med på at standse det her udbud, men hvis ikke de vil gå med på det, så håber jeg, at vi kan få Socialdemokraterne til at se på, om buddene er gode nok eller om man skal holde opgaven på kommunale hænder. Det må vi jo så tage os til takke med, siger Peter Thiele.
Hos Socialdemokraterne vil gruppeformand Jesper Christensen ikke være med til at standse udbuddet.
- For det første er det et udbud, som SF og EL selv har stemt for. Så jeg ved ikke, om de har sovet i timen eller om de bare er kommet på andre tanker. Man kan ikke lave om i et udbud, efter det er sendt ud. Det er klart, at man ikke bare kan komme bagefter og lave kriterierne om, siger Jesper Christensen.
Men Socialdemokraterne foreslår selv, at det bliver udvalgshenvist, så man der kan tage konkret stilling, når buddene først er kommet ind.
FOA og 3F har indkaldt til en demonstration foran rådhuset inden borgerrepræsentationsmødet for at støtte tiltagene mod udlicitering og for at påvirke politikerne til at udlicitere mindre.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.