dkmedier
dknyt
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Formand for Silkeborg Forsyning, Søren Kristensen og Senior Vice President, Tommy Hansen, Kamstrup, giver hånd. Bagved direktør i Silkeborg Forsyning, Jens Bastrup.
Silkeborg Forsyning.

Kamstrup skal levere tusindvis af vand- og varmemålere til Silkeborg Forsyning

Silkeborg Forsyning har indgået en kontrakt med teknologivirksomheden Kamstrup om levering af omkring 40.000 nye fjernaflæste vand- og varmemålere.
19. DEC 2022 12.36

Hos Silkeborg Forsynings kunder sidder der i dag omkring 20.000 vandmålere og 16.000 varmemålere, hvoraf en stor del er ved at være udtjente. De skal derfor udskiftes med nye, moderne målere, der bliver koblet op på et trådløst netværk, så alle relevante data kan fjernaflæses af Silkeborg Forsyning.

Nu har det kommunaltejede forsyningsselskab fået styr på, hvem der skal stå for leverancen af de mange målere samt adgangen til kommunikationsnetværket og målerdatasystemet. Man har således indgået kontrakt med den danske teknologivirksomhed Kamstrup.

- Vi er glade for aftalen med Kamstrup, som vi kender rigtig godt. Vi tager sammen med en af verdens førende – og samtidig lokale - leverandører på området et stort skridt i arbejdet med sikker forsyning og mod udviklingen af nye services til kunderne, siger direktør i Silkeborg Forsyning, Jens Bastrup.

Med kombinationen af helt nye målere og det nye kommunikationsnetværk fremtidssikrer Silkeborg Forsyning aflæsningen af varme- og vandforbruget i mange år frem. Silkeborg Forsyning køber de mange målere af Kamstrup, men kommer ikke til at eje kommunikationsnetværket, der skal overføre data fra målerne til målerdatasystemet. I stedet betaler Silkeborg Forsyning licens for at bruge et eksisterende netværk ejet af Kamstrup.

Udgiften til projektet afskrives over mange år, og kunderne vil ikke opleve en større prisstigning. Fra 2023 udgør omkostningen 2,5 procent af den samlede vandregning og 1,3 procent af den samlede varmeregning.

Opgaven med at sætte de nye målere op begynder i starten af det nye år og hele udskiftningen varer i omkring halvandet år.

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkindkob.dk/artikel/kamstrup-skal-levere-tusindvis-af-vand-og-varmemaalere-til-silkeborg-forsyning

GDPR