Som politikere skal vi lytte til vores omverden, hvis vi skal kunne føre en afbalanceret politik, der ikke bunder i særinteresser. Og vi skal lytte til dem, der ikke nødvendigvis er enige med os selv, ikke deler værdigrundlag, eller ikke har de samme erfaringer og referencepunkter.
Men i de folkevalgte fora har vi en tendens til at signalere det samme. På topmøder og temadage i KL og Danske Regioner flyder det over med inspirationsoplæg fra kommuner, regioner, universiteter og offentlige forskningsinstitutter.
I det ene case- og benchmark-indlæg efter det andet kan de fremmødte politikere suge til sig af de nøje sekretariatsfremfundne succesfulde tiltag fra den offentlige verden, som de fleste kender så godt. Og det er jo ganske positivt. Vi skal naturligvis turde glæde os over vore succeser i velfærdsstaten.
Hvor er de private aktører?
Men hvor er den private sektor i disse benchmark-cases?
- Hvor er de private bo- og uddannelsestilbud, der håndterer nogle af de mest krævende behandlingsformer for børn og unge?
- Hvor er friplejehjemsoperatørerne og de private hjemmeplejevirksomheder, der har erfaringer fra robotter og nedbringelse af sygefravær i ældresektoren?
- Hvor er de specialiserede virksomheder inden for den grønne omstilling, der håndterer vores enorme affaldsmængder og som udvikler kompositprodukter eller upcycler affald til ressourcer i nye sammenhænge?
- Hvor er konsulent- og it-virksomheder, som har helt andre nøgletal for administrative løsninger inden for løn, regnskab og HR i den private sektor?
De er der simpelthen ikke, når vi hører om de fantastiske resultater i den offentlige sektor. Dette til trods for at det offentlige hvert år køber tjenesteydelser, varer og anlægsopgaver for mere end 400 mia. kr.
Man fristes derfor til at spørge: er det helt umuligt at finde et inspirerende eksempel på offentlig-privat samarbejde eller relevant data fra det private i en pulje på størrelse med 14 pct. af Danmarks bruttonationalprodukt? Og hvad siger det egentlig om det offentliges evne til række ud til den omverden, som den er forbundet med?
Kommuner og regioner bør kigge indad
Når der tales om private aktører i det kommunale eller regionale landskab, er det oftest med en vis skepsis.
Vi så det med S-regeringens nådesløse kamp mod private aktører, som blev orkestreret med den populistiske overskrift ”profit på velfærd”. Underforstået at enhver succesfuld velfærdsleverandør, hvad enten det er en lille privat daginstitution eller en større velfærdsaktør, udnytter de stakkels sagesløse borgere, som bliver fanget i et kynisk spil, hvor kun virksomhedens profit er i fokus. Væk var enhver saglig diskussion om borgernes frie valg, kvalitet i velfærdstilbuddene eller bedre og alternative måder at tænke oplevet kvalitet i velfærden på.
Den samme tendens gør sig også hurtigt gældende i flere af kommunerne, når der tales om konkurrenceudsættelse eller erhvervsvenlighed. Så skal vi være forsigtige over for kommercielle motiver. De fremstilles ofte som nærmest lidt gustne. Og kan vi nu vide os sikre på, at de private aktører nu også vil levere den efterspurgte service og ikke blot er videre til næste opgave?
Eller måske endda går konkurs? Det indbyggede paradoks i, at de offentlige tilbud ikke går konkurs, fordi de folkevalgte gerne bevilger flere penge, når den oprindelige bevilling slipper op, taler vi ikke om.
Vi kan lære noget af de private
Helt galt går det, når kommuner og regioner efterspørger større gennemsigtighed fra private aktører, men selv går forrest med konkurrencehæmmende tiltag. Vi har i Region Sjælland set det med oprettelsen af Regionsklinikker, hvor Region Sjælland, over for pressen, har været tilbageholdende med at oplyse om lønningsniveauet til lægerne i klinikkerne, selvom private aktører tilsvarende er forpligtet til at oplyse om disse økonomiske forhold. Eller, når kommunernes afregningspriser for eksempelvis ældrepleje er komplet uigennemsigtige og varierer fra kommune til kommune. Det bør kunne gøres bedre.
Lad os nu droppe den automatiske modstand mod private aktører. Den ideologiske modstand gavner på ingen måde et godt samarbejdsklima – og bidrager ikke til gode rammer for den sunde konkurrence, som ikke alene gavner borgerne, men også medarbejderne kan have gavn af.
Lad os derfor invitere de private aktører indenfor, når vi skal udvikle nye og bedre velfærdstilbud til borgerne. Det kunne jo være, at vi i fællesskab kunne udveksle viden og erfaring – og udvikle løsninger, som i sidste ende vil komme borgerne til gode. Og dét må da være et fælles politisk ønske, uanset partifarve eller ideologiske præferencer.
Indlægget er skrevet af Lars Lindskov, Regionsrådsmedlem i Region Sjælland (K), og er også bragt på DK Indkøbs søstermedie Kommunen.dk.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
