SYDDJURS: Kan Syddjurs Kommune bruge pengene mere effektivt, så der bliver råd til mere? Det går de tre konsulentvirksomheder Rambøll, Implement og KPMG nu i gang med at undersøge kvit og frit. Kommunen stiller data og personale til rådighed, når konsulenthusene går i gang.
Projektet er kommet i stand, fordi DI Videnrådgiverne og FSR - danske revisorer ønsker, at vise, hvilke potentialer eksterne rådgivere kan finde frem til, når de får mulighed for at dykke ned i en kommune. De to organisationer har formidlet kontakten til konsulentvirksomhederne. Og borgmester Claus Wistoft (V) ser frem til samarbejdet.
- Selv om vi de sidste mange år har arbejdet hårdt for at gøre vores drift så effektiv som muligt, er der altid steder hvor vi kan gøre det nemmere, billigere eller bedre. Derfor er jeg selvfølgelig spændt på, hvad de kommende analyser fra de tre konsulenthuse vil vise, siger borgmesteren.
Ugebrevet Mandag Morgen er mediepartner i aftalen og vil skrive om resultaterne af analyserne, efterhånden som de bliver klar.
kil
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.