Styrelsen for Forsyningssikkerhed har meddelt de private hurtigtestudbydere, at de fremover kun skal kunne teste 300.000 borgere om dagen. Indtil nu har deres setup skulle kunne teste 400.000 borgere om dagen. Det sker, fordi der syv dage i træk har været under 200.000 daglige test, skriver Styrelsen for Forsyningssikkerhed i en pressemeddelelse.
Der vil dog fortsat ikke være længere end 20 kilometer til det nærmeste teststed. Og der vil fortsat være mulighed for både PCR-test og hurtigtest i alle landets kommuner. Testkapaciteten for PCR-test vil stadig være på 170.000 test om dagen. I sidste uge blev der i gennemsnit foretaget 146.000 hurtigtest dagligt og 81.000 PCR-test dagligt.
- Ugentlige vatpinde i næse og hals er fortid for rigtig mange danskere, men vi skal fortsat sikre gode testmuligheder, for de som stadig har brug for en test til coronapasset, siger Lisbeth Zilmer-Johns, direktør for Styrelsen for Forsyningssikkerhed.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.