AALBORG: Det giver ikke nogen mening, at de, der er fritaget for Digital Post, alligevel skal til computertasterne for at få diverse offentlige ydelser i hænderne. Det siger Aalborgs socialdemokratiske borgmester Thomas Kastrup-Larsen til DR Nordjylland.
Kommunen vil have finansminister Bjarne Corydon (S) til hurtigst muligt at ændre loven, så man er fritaget for at skulle gøre noget digitalt, når man een gang er blevet fritaget for at modtage digital post.
- Vi tænker jo, at når man allerede én gang er blevet fritaget for at bruge de digitale løsninger, hvorfor kan det så ikke gælde generelt?, siger Thomas Kastrup-Larsen.
Udover det, ifølge borgmesteren koster det kommunerne mange ressourcer at vejlede borgere i at søge flere steder, så er er det specielt et stort problem for ældre borgere, at deres digitale post-fritagelse ikke automatisk gælder kontakten med Udbetaling Danmark.
- Konsekvensen er jo, at rigtig mange ældre bliver besværet af det her og kommer til at stå i en frustrerende situation i forhold til at få deres ydelser, siger Thomas Kastrup-Larsen til DR Nordjylland.
Ældre Sagen i Aalborg genkender problemet og bakker op om kommunens ønske om en lovændring.
Finansministeren spørges
Omkring 17.000 borgere i Aalborg Kommune er fritaget for Digital Post. Ifølge magistraten hovedsageligt fordi, de ikke lever op til kravene for at få en NemID, da de ikke magter 'det digitale', som kommunen skriver til finansministeren.
- Vi håber meget, at man vil lytte og gøre det her til alles bedste, for det vil både være en god gevinst for de ældre, men så sandelig også for kommunerne, siger borgmesteren, der samtidig vil tage problematikken op i KL's bestyrelse.
Udover henvendelsen fra Aalborg Kommune kan finansminister Bjarne Corydon (S) også vente et paragraf 20 spørgsmål om emnet fra det Konservative Folkepartis Daniel Rugholm. Han frygter, at ældre kan komme i klemme og ikke modtage boligstøtte og andre ydelser på grund af besværet.
Hos Aalborg Kommune oplever magistraten ligeledes, at der, ifølge dem, er ældre borgere, der helt opgiver at søge om ydelser, de har krav på.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.