DK Nyt
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK Job

København udskyder ny booking til institutionspladser

KORT NYT6. MAR 2018 15.29

KØBENHAVN: Et nyt bookingsystem for daginstitutionspladser til afløsning for den hidtidige pladsanvisning er udskudt til næste år, skriver Politiken. Det nye system var under kritisk beskydning, fordi en en ventelisteplads i det eksisterende system ikke ville blive overført til det nye, så barnet ville risikere at komme om bag i køen.

- Der har været tvivl om, hvor meget vi kunne love de forældre, der allerede havde skrevet deres børn på venteliste i overgangsfasen. Det har vi nu god til til at få afklaret og forklaret, så utrygheden forsvinder, siger børne- og ungdomsborgmester Jesper Christensen (S).

Meningen med det nye system er, at man booker en plads til sit barn, ligesom man booker en flybillet: Er der ikke plads i favoritinstitutionen til behovsdatoen, kan man booke første ledige plads og vælge en anden institution i mellemtiden, skriver avisen. Problemet var overgangen fra det ene system til det andet, og her er løftet nu at alle på ventelisten vil blive overført manuelt i den rækkefølge, de står i. Og altså først i 2019.

mk

Læse hele historien i Politiken.