FREDERIKSBERG: Valget faldt på to velkendte og veletablerede hjemmehjælpsfirmaer, da byrådet skulle beslutte hvilke private leverandører, der sammen med den kommunale hjemmepleje fremover skal levere hjælp til byens ældre. De detaljerede udbudskriterier i udbuddet havde ligelig vægt på økonomi og kvalitet – og tog udgangspunkt i det kendte kvalitetsniveau, oplyser kommunen.
Valget faldt på Diakonissestiftelsens Hjemmepleje og Hjemmehjælpen A/S, som begge i forvejen leverer hjælp til kommunens ældre borgere. Den kommunale Hjemmepleje, der i dag leverer hjælp til 2.200 af de i alt 3.500 hjemmehjælpsmodtagere, vil også fremover levere både praktisk hjælp og personlig pleje.
Også de to plejecentre Dronning Annemarie Centret og Kong Frederik IX's hjem var med i udbudsrunden. Her sker der dog ikke de store ændringer, da OK-Fonden, som i forvejen driver de to plejecentre, løb af med sejren, og dermed fortsætter med at levere service og pleje til beboerne.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.