Klimaplaner skal blive til handling i kommuner

I løbet af de seneste år har kommuner rundt om i landet lagt planer for, hvordan de vil reducere udledningen af drivhusgasser, så de er klimaneutrale inden 2050.

Nu går alle landets 98 kommuner på nær Glostrup sammen i en ny alliance, der skal sikre, at der sættes handling bag klimaplanerne.

Klimaalliancen er en femårig partnerskabsaftale mellem Kommunernes Landsforening (KL), de fem regioner og den velgørende forening Realdania.

- Udfordringerne i kommunerne er ikke ens. I nogle kommuner kommer den store CO₂-belastning fra landbruget. I andre kommuner står transportsektoren for den største udledning, siger Frank Schmidt-Hansen (K), formand for KL’s Klimahandlingsudvalg og borgmester i Vejen.

- Men vi skal se ind i, hvordan kommunerne skulder ved skulder kan hjælpe hinanden med vidensdeling og erfaring, så de gode erfaringer bliver udbredt, og vi samlet set kan komme i mål.

Handlingsplaner skal være klar inden sommerferien

Realdania startede i 2019 et projekt med 20 pilotkommuner, som skulle lægge en handlingsplan for reduktion af drivhusgasser. Projektet DK2020 har siden bredt sig, så det nu er 97 kommuner, der er med.

Kommunerne skal udpege alle væsentlige kilder til drivhusgasudledning lokalt og lægge en klar plan for, hvordan de håndteres. Planen skal herefter godkendes af Realdania i samarbejde med den grønne tænketank Concito og det internationale bynetværk C40. De to sidstnævnte bidrager med viden og erfaringer til Klimaalliancen.

De sidste kommuners handlingsplaner skal godkendes omkring sommerferien i år. De kan så dele viden og erfaringer i det nye netværk.

Middelfart med fokus på PtX, solceller og udfasning af olie- og gasfyr

I Middelfart har klimahandlingsplanen ført til omkring 100 initiativer og en helt ny og langt mere systematisk måde at arbejde med klimatiltag på, fortæller borgmester Johannes Lundsfryd Jensen (S).

Kommunen har indsnævret fire hovedområder, hvor der er størst potentiale for at reducere udledningen. Det er udrulning af fjernvarme, der skal erstatte brug af olie- eller gasfyr i omkring 7000 husstande, etablering af power to x-anlæg, energibesparelser i husstande og virksomheder samt opsætning af solceller.

Kommunens handlingsplan er ikke bare noget, der kan besluttes på rådhuset. Det kræver en indsats fra både virksomheder og civilsamfund, hvis kommunerne skal nå i mål. Ifølge Johannes Lundsfryd Jensen er der stor opbakning blandt borgerne og handlekraft hos de store virksomheder.

- Men det er lidt vanskeligere hos de små og mellemstore virksomheder. De har ikke nødvendigvis særskilte afdelinger, der arbejder med klima. Og der går vi tættere på med rådgivning fra vores erhvervscenter, siger borgmesteren.

København har opnået store reduktioner

I Københavns Kommune har man arbejdet med klimahandlingsplaner siden 2012, fortæller teknik- og miljøborgmester Line Barfod (EL). Og det batter noget.

- Vi har fået reduceret med cirka 80 pct. på de områder, der var med i klimahandlingsplanen, siger hun.

Det er blandt andet sket gennem en omstilling af energisystemet, så el og fjernvarme i dag primært er baseret på sol, vind og biomasse.

København arbejder på den næste klimahandlingsplan frem mod 2035. Og her er det afgørende at samarbejde på tværs af kommunegrænserne, siger Line Barfod.

- Noget af det, vi ikke er kommet i mål med i vores klimaplan frem mod 2025, er trafikken. Det kan ikke ses isoleret for en kommune alene. Det er man nødt til at se i sammenhæng, siger hun.

København deler også gerne ud af sine gode erfaringer. For eksempel med et partnerskab med kommunens store bygningsejere, som har været med til at reducere energiforbrug i bygningerne.

Torsdag og fredag er kommunale topfolk, landspolitikere og erhvervsledere samlet til KL's årlige Klima & Miljø Topmøde.

/ritzau/