
I en større rokade skifter it-giganten KMD ud på både bestyrelsesformandposten og i den øverste ledelse. Den nuværende formand rykker ned som menigt bestyrelsesmedlem, mens ændringerne i ledelseslaget sender to direktører helt ud af selskabet.
Bestyrelsesformandsposten skifter 1. september fra den nuværende Léo Apotheker, der har beklædt posten i fem år, til Jens Due Olsen, der blev bestyrelsesmedlem sidste år og er professionelt bestyrelsesmedlem i flere selskaber. Begge udtrykker i forbindelse med skiftet deres positive forventninger til fremtiden for KMD.
Ligeledes med virkning fra 1. september sammenlægges to kommunale og regionale forretningsområder, Administrative Softwareløsninger og Borgernære Softwareløsninger til én samlet forretningsenhed under navnet KMD Local Government. Her bliver Mette Louise Kaagaard fra den borgernære afdeling fortsættende direktør.
Direktøren fra den administrative afdeling, Helle Huss, bliver i stedet direktør for KMD's erhvervsområde, der styrkes ved at samle en række enheder på tværs af KMD. Den nye erhvervsenhed får navnet, KMD Business, og den omorganisering koster jobbet for den hidtidige direktør Jesper Kryhlmand.
Også direktøren for KMD's driftsenhed Operations, Frank Olesen, bliver ramt af en fratrædelse efter gensidig aftale. Hans afløser er fundet, men navnet endnu ikke frigivet, blot oplyses det han har 'betydelig erfaring fra it-branchen'.
Endelig er der også forfremmelse i rokaden, nemlig af Thomas Flarup der i nogle måneder har været midlertid leder af KMD's Software Center. Han bliver nu direktør sammesteds.
KMD's adm. direktør Eva Berneke kalder ændringerne i ledelsen 'et naturligt skridt i KMD's transformation' og nævner især den nye konstruktion af KMD Business og en større sammenhæng på tværs af KMD's forskellige it-løsninger som en styrkelse.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.