
KØBENHAVN: KMD's nye topchef hentes hos kollegaerne i telesektoren. Det bliver den 44-årige TDC koncerndirektør Eva Berneke, der overtager posten som adm. direktør i KMD. Hun afløser Lars Monrad-Gylling, der i sidste uge meddelte, at han stopper som topchef for den største danskbaserede it-virksomhed. Det meddeler KMD.
I KMD's bestyrelse ser man med stor glæde frem til samarbejdet:
- Vi har fået en særdeles stærk kapacitet om bord, hvilket vi er meget tilfredse med. KMD går en spændende tid i møde, og vi er sikre på, at Eva Berneke har de rette kvalifikationer, udtaler bestyrelsesformand, Léo Apotheker.
Eva Berneke kom til TDC i 2007, hvor hun startede som Chief Strategy Officer og medlem af koncernledelsen. Hun har siden 2009 været koncerndirektør, senest for TDC Erhverv. Før sin tid i TDC var Eva Berneke fra 1993 til 2007 hos McKinsey & Company først i København men senere 10 år i Frankrig, hvor hun sluttede som partner på kontoret i Paris.
Eva Berneke er medlem af bestyrelserne i LEGO A/S, Schibsted ASA og på Copenhagen Business School. Hun er desuden medlem af Det Digitale Råd og har på det seneste deltaget i DIs produktivitetspanel.
Hun er født i 1969, uddannet civilingeniør fra DTU i 1992 og blev MBA fra INSEAD i 1995, gift med Marc Mayor, har fire børn og er bosat på Frederiksberg.
bi
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.