dkmedier
dknyt
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

KMD køber it af Aarhus Kommune

I Aarhus er rollerne dog byttet om for en kort stund, KMD har købt et it-system af Aarhus Kommune som alle landets kommuner kan få gavn af, lyder begrundelsen fra KMD
8. MAJ 2014 7.11

AARHUS: I Aarhus Kommunes afdeling for Børn og Unge har man i lidt over et år benyttet sig af sit eget it-system, Nemøkonomi. Det er et system, afdelingen har "lagt oven på" det normale økonomisystem i kommunen for at hjælpe de mange skoleledere og institutionsledere med at forstå og styre den daglige økonomi.

Erfaringerne er så gode, at KMD - som står bag det fælles økonomisystem for hele kommunen - har valgt at købe det ekstra værktøj af Børn og Unge.

- Vi har været meget imponerede af de ekstra muligheder Nemøkonomi har givet Børn og Unge i Aarhus Kommune. Da vi fik muligheden for at købe systemet, slog vi til. Løsningen har et stærkt potentiale og kan snildt få gavn i mange andre kommuner, fortæller Torben Mols, områdedirektør i KMD.

Hos Aarhus Kommunes Børn og Unge afdeling er man glade for den noget usædvanlige handel med KMD.

- Det er jo grundlæggende pudsigt, at vi som afdeling sælger et softwaresystem til en it-gigant som KMD. Men vi kan sagtens se rationalet, og vi er rigtig glade og selvfølgelig stolte over, hvis vores gavn af systemet kan komme andre til gode. Vi havde en fælles ambition med medarbejderne på skolerne og institutionerne om at bygge et værktøj, som gør økonomistyring lidt lettere at gå til for alle,  siger Søren Jermiin Olesen, der har været projektleder på udviklingen hos Børn og Unge i Aarhus Kommune.

Hvad betyder artskonto?
Den økonomiske styring har de senere år fået en større rolle for de enkelte ledere på kommunale institutioner, skoler mv. Men økonomi kan til tider være en svær størrelse. Nemøkonomi er tænkt som det værktøj, der favner de enkelte lederes behov og samtidig kan bruges som dialogværktøj med forvaltningen og organisationen i øvrigt.

En brugerundersøgelse har vist, at fire ud af fem af systemets decentrale 'kernebrugere' er tilfredse eller meget tilfredse med systemet allerede det første år efter implementeringen.

Efter købet vil KMD nu tilbyde Nemøkonomi til de andre kommuner i Danmark.

 

kil

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkindkob.dk/artikel/kmd-koeber-it-af-aarhus-kommune

GDPR