NORDJYLLAND: 10.000 patienter. Så mange får hvert år alene i Danmark indopereret et kunstigt knæ bl.a. på grund af slidgigt, og tallet er støt stigende. En stor del af patienterne oplever desværre gener efter operationerne, og nogle i så høj grad, at de må genopereres. Den tendens skal en ny 3D-teknologi, der er udviklet af forskere på Aalborg Universitet (AAU), nu lave om på, lyder det fra universitetet.
I løbet af de første to år efter en operationen gennemgår ca. 500 patienter en genopertation på grund af gener. Mindst 20 pct. af genoperationerne skyldes ofte, at knæledet efter operationen enten er for løst eller for stramt i forhold til, hvad det var før protesen blev sat ind. Metoderne til at vurdere knæets løshed er meget simple i dag og bygger på røntgenbilleder i 2D.
Den nye teknologi vil i stedet gøre det muligt at vurdere knæet gennem røntgen i 3D. Ifølge forskerne vil det give en meget mere præcis måling af knæet inden operationen.
Øget viden målretter indgreb
Ofte sker det netop, at der bliver valgt en forkert form for protese, der ikke matcher knæet, der skaber problemerne for løsheden i knæet. 3D-teknologien kan dermed hjælpe lægerne til at tilrettelægge operationen og ikke mindst vælge den rette protese.
Michael Skipper Andersen, lektor på Institut for Materialer og Produktion på AAU, mener, at den nye teknologi højst sandsynligt kan reducerer antallet af genoperationer væsentligt, netop fordi personalet får et værktøj, der giver mulighed for bedre diagnosticering, operation og genoptræning.
Det stigende tal af genoperationer af knæ
Det har store perspektiver for de mange patienter, men det også vil have en samfundsøkonomisk effekt – ikke mindst på sigt, hvor prognoserne spår at antallet af knæproteseoperationer vil stige dramatisk.
3D-printede knæproteser
I dag findes der mere end 200 typer forskellige knæproteser, men i fremtiden kommer det til at se noget anderledes ud, hvis man spørger Michael Skipper Andersen. Der vil knæproteserne blive designet og skræddersyet til hver enkelt patient via 3D-print.
- Vores teknologi passer ind i den fremtid, som ortopædkirurgien bevæger sig ind i, hvor man ser en øget brug af teknologier som fx robotter og 3D-print. Derfor tror jeg også på, at man i fremtiden vil bruge vores 3D-teknologi som forberedelse forud for knæproteseoperationer, som så forhåbentligt går godt i første forsøg, siger Michael Skipper Andersen.
De foreløbige resultater af forskningsprojektet blev præsenteret på en konference om computersimulation af biomekanik, der blev afholdt i Australien sidst i juli.
sl
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.