KØBENHAVN: Kommunen har indgået en aftale med det franske lysfirma Citelum om udskiftning af 20.000 gamle lysarmaturer med energivenlige LED-lyskilder og en udskiftning af 8.000 lysmaster, fortæller kommunen.
Samlet set falder udgifterne til drift og vedligeholdelse af vejbelysning fra 54,9 mio. kr. om året i 2010 til 37,7 mio. kr. om året i 2016 og årene frem. Det er en samlet effektivisering på 17,2 mio. kr. om året.
Der er to hovedårsager til denne effektivisering. Dels energibesparende investeringer i LED teknologi, som reducerer det kommunale elforbrug til vejbelysning. Dels et fælles kommunalt udbud af indkøb af el, som har reduceret elprisen.
LED-belysningen vil også være med til at skabe mere tryghed i København, da kommunen kan skrue op for lyset i områder, der er præget af utryghed. Derfor skal der nu laves en belysningsplan i samarbejde med byens lokaludvalg og andre lokale aktører.
Ifølge kontrakten skal Citelum etablere sig i Københavnsområdet og overholde kommunens vilkår om sociale og etiske hensyn ved indkøb. Det betyder, at ved gennemførelse af fornyelsesprojektet skal leverandøren beskæftige mindst 14,8 årsværk med praktikanter.
bi
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.