dkmedier
dknyt
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

København og Finans­forbundet i Fintech-parløb

Digitale løsninger til den finansielle sektor er et område i kraftig vækst, og det vil København høste frugterne af i samarbejde med Finansforbundet
8. JUN 2015 11.18

KØBENHAVN: Det er måske ikke politisk populært at tale om at fremme finanssektoren i øjeblikket, men det er dumt, når man samtidig har høje ambitioner om vækst", sagde Københavns beskæftigelses- og integrationsborgmester, Anna Mee Allerslev (R), onsdag den 20. maj til årsmøde i Copenhagen Fintech Innovation and Research (CFIR).

Og Københavns Kommune har vækstambitioner. Helt konkret ønsker kommunen at nå fem pct. årlig vækst i BNP og skabe 20.000 nye private arbejdspladser frem mod år 2020. Anna Mee Allerslev glæder sig derfor over det store potentiale, der ligger i at skabe Nordeuropas førende fintechcentrum i København, hvor virksomhederne ifølge borgmesteren allerede er godt i gang.

- Men vækst kommer ikke af sig selv. Det kræver handling. Derfor vil vi også give bedre rammebetingelser for fintech-området og styrke offentlig-privat samarbejde. For eksempel kunne vi som kommune blive bedre til at udbyde problemer og data og så lade virksomheder om at finde løsningerne. Og som kommune kan vi her gøre en forskel via vores købekraft, sagde borgmesteren.

Kommunen har i første omgang afsat 500.000 kroner til en analyse af muligheden for at gøre København til nordens fintechcentrum. Det samme har Finansforbundet, og analysen er et led i det samarbejde, forbundet har indgået med Københavns Kommune, CFIR, DJØF, Nets og Saxo Bank.

- I fremtiden vil rigtig mange arbejdspladser i finanssektoren have teknologien som helt centralt omdrejningspunkt, og samtidig er der et enormt vækstpotentiale. Derfor ser vi fintechområdet som en oplagt mulighed for jobskabelse til gavn for vores medlemmer og samfundet generelt, siger Finansforbundets formand Kent Petersen.

rp

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkindkob.dk/artikel/koebenhavn-og-finans-shy-forbundet-i-fintech-parloeb

GDPR