KØBENHAVN: Private daginstitutioner uden overenskomst skal ikke længere kunne drive børnehave eller vuggestue med kommunale støttekroner i ryggen. Det mener et flertal i Københavns Kommunes børne- og ungdomsudvalg, som nu vil rejse krav om såkaldte arbejdsklausuler for kommunens private daginstitutioner for at sikre, at pædagoger og pædagogmedhjælpere får en overenskomst, skriver Ugebrevet A4.
- Når kommunen støtter institutionerne, skal vi selvfølgelig også kræve, at der er ordnede forhold for de ansatte, siger udvalgsmedlem Jan Andreasen (S) til Ugebrevet A4.
Også Enhedslisten, De Radikale, SF og Dansk Folkeparti bakker op om forslaget. Dermed er der et flertal uden om børne- og ungdomsborgmester Pia Allerslev (V), der som den eneste i børne- og ungdomsudvalget ikke vil bakke op om kravet om arbejdsklausuler.
- Det er min helt klare holdning, at vi som politikere ikke skal blande os i arbejdsmarkedets aftaler. Kommunen registrerer ikke, og kommer heller ikke til, om medarbejdere i private virksomheder er medlem af en fagforening. Det er op til arbejdstager og arbejdsgiver at indgå aftaler om arbejdsforhold og løn, siger Pia Allerslev til Ugebrevet A4.
En juridisk undersøgelse slog i sidste måned fast, at Københavns Kommune godt med de såkaldte arbejdsklausuler må stille krav om overenskomster på de private daginstitutioner, på samme måde som flere kommuner allerede gør overfor private underleverandører.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.