KOLDING: Ny velfærdsteknologi skal hjælpe borgere med demens i Kolding til en tryggere hverdag. Formålet med demenssikringen er at reducere risikoen for, at demente borgere forvilder sig væk fra plejecentret, men også at give dem en større frihed til at bevæge sig rundt på egen hånd på plejecentrets områd, lyder det fra kommunen.
På plejecentret Birkebo, der er forbeholdt demente, har man som det første sted nydt godt af, at udeområder og hoveddøre opgraderes. Beboerne får en 'demensbrik' - en alarmsender - som giver besked til personalet, hvis de demente går udenfor området.
På Birkebo afprøves også en ny type lås, ID Lock, på beboernes døre. Beboerne bærer en alarmsender, og så åbner ID Lock automatisk døren, men kun døren til deres egen lejlighed. De kan derved ikke forvilde sig ind i andres lejligheder. Personalet har også en alarmsender, så de med et enkelt tryk kan komme ind i alle lejlighederne, hvis det er nødvendigt.
På Bertram Knudsens Have har man et 'demens-loop'. Rundt om plejecentret ligger et kabel i jorden, der er koblet sammen med et armbånd, beboeren bærer. Hvis beboeren går uden for området, får personalet besked via systemet.
Flere plejecentre vil i løbet af efteråret og vinteren få undersøgt mulighederne for at opgradere deres demenssikring.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.