KOLDING: Nu får Kolding de overvågningskameraer, som lokalpolitikerne har kæmpet for i flere år. I næste uge går politiet i gang med at afdække, hvor i byen det giver bedst mening at sætte dem op. Det fortæller borgmester Jørn Pedersen (V) til JydskeVestkysten.
Baggrunden for beslutningen er, at der i forbindelse med sidste års finanslovsaftale blev afsat en millionpulje til politiet, som skal bruges til at videoovervåge områder, hvor der er særligt behov for en tryghedsskabende indsats. Kolding Kommune sendte sidste år en ansøgning om at få del i puljen.
Debatten om videoovervågning blussede for alvor op for lidt over et år siden, efter en 39-årig mand blev overfaldet i Torvegade af to mænd. Politiet søgte billeder fra videoovervågning, og det satte debatten i gang om, hvorvidt der var nok kameraer i midtbyen. Tilbage i 2014 havde Kolding Kommune indkøbt videokameraer og flere var allerede i gang med at optage, da datatilsynet gav kommunen et rap over nallerne, fordi det slet ikke er lovligt for kommuner at sætte kameraer op. Det må kun politiet.
sl
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.