
Efter syv år på posten valgte CEO for kommunernes it-fællesskab Kombit Thomas Rysgaard Christiansen i august at stoppe på posten. Nu har bestyrelsen i Kombit så fundet den person, der skal overtage stillingen.
Valget er faldet på Kristian Vengsgaard, der fra d. 1. december 2022 skal stå i spidsen for virksomheden. Vengsgaard kommer fra en stilling som CIO i Forsvarets Koncern IT, hvor han siden 2016 har haft ansvaret for digitaliseringen af det danske forsvar.
Konsulentvirksomheden HCG har hjulpet med ansættelsesprocessen, og Kombits formand, borgmester i Aarhus Jacob Bundsgaard (S) er glad for processen og ansættelsen.
- Vi har haft et stærkt felt til posten som Kombits nye CEO, og jeg ser meget frem til samarbejdet med Kristian Vengsgaard. Kombit står overfor et strategiskifte, som Kristian Vengsgaard har de rigtige kompetencer til at stå i spidsen for. Næste skridt er at færdiggøre strategiarbejdet og udvikle Kombits stærke rolle i kommunernes it -og digitaliseringsarbejde, siger han i en pressemeddelelse.
Kombits CIO, Peter Lykke Egelund har varetaget stillingen som direktør i Kombit siden august. Det vil han fortsat gøre, indtil Kristian Vengsgaard tiltræder til december.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.