
SJÆLLAND: Nu går kommunerne i gang med det første af flere kæmpe fælles it-udbud for at gøre op med det tidligere monopol, som KMD har haft på it-løsninger til kommunerne, og som resulterede i store prisforskelle. Udbuddet håndteres af Kombit, der er ejet af KL, og der skal i første omgang investeres omkring en mia. kr., skriver Frederiksborg Amts Avis.
- Jeg tror, at alle 98 kommuner forstår vigtigheden af, at vi er sammen. Hvis ikke man er med, så skal man selv lave udbuddene, og det kan en enkelt kommune ikke gøre, siger Erik Fabrin (V), der er bestyrelsesformand for Kombit og tidligere borgmester i Rudersdal.
Kommunerne skulle tilslutte sig det fælles udbud med udgangen af 2012, men enkelte kommuner har udskudt beslutningen. I Greve mener borgmester Hans Barlach (K), at det er gået lige lovlig stærkt med at få kommunerne med.
- Vi går med i det her. Men det er mere baseret på tillid end på fakta. Jeg ved ikke, hvad jeg går ind til, og det har jeg det ikke særlig godt med. Jeg føler, de har sat os pistolen for brystet, og jeg føler mig en lille smule bondefanget , siger han.
bi
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.