DK Nyt
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK IT
DK Job

Kommune brød udbudsloven med indkøb af app til 4,3 mio. kr.

Landets næstdyreste kommunale app til 4,3 mio. kr. blev indkøbt uden udbud selvom den overskred grænsen på 1,5 mio. kr. for offentlige indkøb af software med 2,8 mio. kr.
30. JAN 2018 15.15

KØBENHAVN: Københavns Kommune brød udbudsloven, da indkøbet af landets næstdyreste kommunale app til ca. 4,3 mio. kr. eksklusiv moms ikke blev sendt i udbud, viser en aktindsigt.

- Når vi kigger på det samlede forløb, må vi bare konstatere, at man dengang lavede en fejl, siger direktør Mikkel Boje fra kommunens socialforvaltning, i et skriftligt svar til kommunen.dk.

Den oprindelige kontrakt om udviklingen af appen Minvej blev underskrevet med leverandøren Bridgeit ultimo juni 2012, hvor vederlaget for al udvikling, grafik, test, fejlretning og projektledelse blev fastlagt til 487.030 kr.

Allerede i december 2012 var udgifterne dog steget til 2,1 mio. kr., viser aktindsigt i fakturaerne. Et beløb der ligger ca. 600.000 kr. over tærskelværdien for offentlige indkøb af tjenesteydelser.

At appen skulle ende med at blive så dyr, at opgaven skulle sendes i udbud, var svært at vide på forhånd, forklarer direktøren.

- Den indledende kontrakt fra 2012 var under udbudsgrænsen, men i takt med, at projektet fik bevilget flere penge i årene efter, burde projektet have været i udbud, skriver Mikkel Boje.

Landets kommuner har tilsammen investeret i mindst 329 apps, viser kommunen.dk's kortlægning. Især apps, der giver mulighed for at indrapportere huller i vejene, oversvømmelser og andre problemer, er populære.

 

Abonnenter på kommunen.dk kan læse artiklen om den københavnske app her og artiklen om de populære 'giv os lige et praj'-apps her.