
GLADSAXE: Ved at lukke for den frie adgang til Borgerservice er det lykkedes at skubbe hovedparten af de it-stærke borgere over på de digitale selvbetjeningsløsninger. Det har frigjort ressourcer til bedre at kunne hjælpe de borgere, som har svært ved IT. De kan ringe og få hjælp over telefonen, og hvis det ikke er tilstrækkeligt, kan de få en aftalt tid i Borgerservice. Det fortæller kommunen.
- Vi har i flere år brugt meget energi på at få flere borgere til frivilligt at bruge de digitale selvbetjeningsmuligheder. Men på et tidspunkt var vi nået dertil, hvor vi ikke kunne komme længere ad frivillighedens vej, siger borgmester Karin Søjberg Holst (S).
For et år siden besluttede byrådet at forsøge med den målgruppe, som var allermest utryg ved alt det nye - nemlig de ældre borgere, som skulle have folkepension eller havde spørgsmål til deres pension.
90 pct.af borgerne slipper nu for at stå i kø på rådhuset. De, der har spørgsmål, får hjælp over telefonen. Kun 10 pct. har brug for at komme på rådhuset. Og de kommer nu på et aftalt tidspunkt og møder en sagsbehandler, der er velforberedt til at løse lige netop deres problem. På den måde faldt antallet af besøgende på pensionsområdet fra 5.411 borgere i 2010 til 450 borgere de første 10 måneder af 2012.
bi
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.