
I løbet af det seneste år har kommunerne skilt sig af med mere end 1.100 fuldtidsbeskæftigede indenfor kontor- og it-området. Det svarer til en nedgang på 2,9 pct., fremgår det ifølge HK Kommunal af nye tal fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor.
For alle kommunale stillingskategorier er faldet fra marts 2012 til marts 2013 noget mindre: 1,7 pct.
Samtidig viser nye nøgletal fra Økonomi- og Indenrigsministeriet, at der siden december 2009 i kommunerne er sket et fald i antallet af årsværk til administration og ledelse på 5,3 pct. Kommunernes samlede medarbejderstab er imidlertid skrumpet med omtrent det dobbelte i den samme periode.
Så selv om der bliver færre administrative medarbejdere i kommunerne, udgør de med andre ord en voksende andel af den samlede kommunale medarbejderstab i perioden december 2009-marts 2013.
I regionerne har både lægesekretærerne samt kontor- og it-personalet bevaret deres personaletal i løbet af året. For lægesekretærernes vedkommende har regionerne fra 2012 til 2013 for eksempel ansat netto én lægesekretær mere, så tallet nu lyder på 8.868 fuldtidsstillinger mod 8.867 i 2012.
For regionerne som helhed er der tale om en vækst i antallet af fuldtidsstillinger på 1,5 procent.
sf
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.