
dknyt har fået adgang til en ny undersøgelse fra Åbenhedstinget, som viser stor åbenhed omkring byrådets dagsordener. I undersøgelsen fra oktober-november 2012 svarer 67 kommuner, at de lægger hele teksten for dagsordenen ud på nettet, mens kun én kommune blot offentliggør sagsfortegnelsen på nettet, hvilket kommuner har pligt til i henhold til Kommunestyrelsesloven. Det svarer til, at 98,5 pct. af kommunerne giver adgang til dagsordener på hjemmesiden.
Også tidligere undersøgelser dokumenterer, at kommunerne i mange år har været flittige til at publicere byrådets dagsordener. Ifølge Åbenhedstingets kortlægning, som også opsummerer tidligere års undersøgelser omkring myndigheders åbenhed, så lagde 140 kommuner i 2004 (dette er før strukturreformen, hvor der var 270 kommuner i alt) dagsordener på hjemmesiden, fire offentliggjorde kun sagsfortegnelser og kun to kommuner lagde slet ingen af delene på hjemmesiden.
Hvad angår kommunernes åbenhed omkring beslutningsprotokoller er der absolut ingen slinger i valsen - samtlige kommuner lægger disse op på hjemmesiden, og det har de gjort lige siden 2008. Dog er der blot 66 respondenter på nyeste undersøgelse, så man kan ikke konkludere med 100 procents sikkerhed.
Velvilje
Ikke helt samme entydighed viser sig på bilags-siden, men det ser dog stadig fornuftigt ud. 92 procent lægger i 2012 bilag til dagsordenspunkter op på hjemmesiden, mens det i 2004 kun gjaldt knap en tredjedel af kommunerne (28 procent).
Undersøgelsen viser desuden, at velviljen til at lægge notater til byrådets dagsordenspunkter online er der. I 2012 er det kun fem kommuner, der ikke lægger notater ud, og heraf svarer to, at de har planer om at gøre det fremover.
Åbenhedstinget er et netværk for elektronisk aktindsigt under Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Netværket fokuserer på at finde praktiske løsninger på de udfordringer og muligheder, som elektronikken giver i forbindelse med åbenhed.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.