Der er store forbedringer at hente både på bank- og CO2kontoen, hvis kommunerne sætter mere fokus på at energirenovere deres bygninger såsom skoler og plejehjem. 7 ud af 10 kommunale bygninger har således et dårligt (D-G) energimærke, Det skriver interesseorganisationen Synergi i en pressemeddelelse.
Med en investering på fem mia. kr. kan kommunerne hvert år spare 428 mio. kr. i energiudgifter og 80.000 ton CO2. Det viser en ny analyse af de kommunale energimærker foretaget af konsulenthuset Transition for Synergi.
- Det er en hamrende god business case at energirenovere kommunale bygninger. Energirenoveringer af gamle bygninger er grøn omstilling, der finansierer sig selv. Det er helt unikt, at man på én gang kan sænke CO2-udledningen, forbedre indeklimaet og spare penge. Alligevel er de kommunale bygninger fortsat i dårlig forfatning, og det tyder ikke på, at tempoet i energirenoveringerne står mål med de potentialer, som belyses i analysen. Det kalder på handling, mener Synergis bestyrelsesformand Bendt Bendtsen.
Investeringen på fem mia. kr. vil kunne betale sig selv hjem på mindre end 12 år. Derefter er besparelsen ekstra råderum på de kommunale budgetter. Investeringen vil betyde, at kommunerne går fra en bygningsmasse, hvor 68 pct. af bygningerne har et dårligt energimærke (D-G), til kun 24 pct., lyder det bl.a. i analysen.
Overvurderet bygningers tilstand
Analysen indeholder også interviews og en spørgeskemaundersøgelse med repræsentanter fra hhv. 10 og 63 kommuner. Undersøgelsen at tegner et billede af, at flere kommuner har et overoptimistisk indtryk af tilstanden i deres bygningsmasse.
Mens 68 pct. af de kommunale bygninger har et dårligt energimærke vurderer kun 8 ud af de 50 respondenter, at deres kommunes bygninger ”i mindre grad” er energieffektive. Ingen svarer, at bygningerne ”slet ikke” er energieffektive.
- Det tyder på, at der er noget galt med selverkendelsen i nogle kommuner. Når energi, CO2 og skattekroner fosser ud af gamle, energiineffektive bygninger, så bør alarmklokkerne ringe og renoveringsplanerne bredes ud på bordet med det samme. Det sker bare ikke i tilstrækkelig grad, siger Bendt Bendtsen.
Bendt Bendtsen håber, at partierne på Christiansborg sætter flere penge af til en energirenoveringspulje til kommuner samt at flere kommuner samarbejder med private energirådgivere som kan give et bedre overblik over hvilke muligheder, der er for energirenoveringer.
amp
Fakta om energirenovering i kommunale bygninger:
- Næsten 7 ud af 10 kommunale bygninger har et dårligt (D-G) energimærke (Transition).
- 8 ud af 10 kommunale bygninger kan med de rette renoveringer opnå energimærke A, B eller C (Transition).
- Renoveringsefterslæbet i de offentlige bygninger er på 70 mia. kr. (Foreningen af Rådgivende Ingeniører).
- 52 pct. af vælgerne mener, at det i høj eller meget høj grad er vigtigt, at kommunen sørger for, at de offentlige bygninger får bedre energimærker (Electica).
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
