
HELSINGØR / FREDENSBORG: Når vejene skal saltes om vinteren, og når rabatten skal slås om sommeren, så vil det i Helsingør og Fredensborg kommuner fremover blive gjort af selskabet Nordsjællands Park og Vej. Politikerne i byrådene i de to kommuner har mandag aften besluttet at gå sammen om en fælles organisering af opgaver og mandskab på tværs af kommunegrænsen. Planen er at det nye selskab kan være klar til start den 1. jan. 2014, fortæller kommunerne.
En fælles drifts- og vedligeholdelsesenhed, mellem Helsingør og Fredensborg, vil betyde en bedre udnyttelse af omkostningstungt maskineri. Sammenlægningen vil samtidig også betyde større fleksibilitet i løsningen af opgaverne, hvor en større enhed af medarbejdere skaber mulighed for en mere smidig og udviklingsorienteret drift.
- Det er min overbevisning, at vi fælles kan sikre fremtiden langt bedre end hver for sig. Det betyder, at vi kan bevare kommunale arbejdspladser men også, at vi kan få en mere effektiv organisation til gavn for alle borgerne, siger Erling Hansen (K), formand for Teknisk Udvalg i Helsingør.
Den nye chef for Nordsjællands Park og Vej forventes ansat i løbet af foråret.
bi
Det er ikke første gang, at de to nordsjællandske kommuner udnytter potentialet ved samarbejde på tværs. I dag er der allerede fælles beredskab, hvor brandbiler dagligt krydser kommunegrænsen, og en fælles hjælpemiddelcentral, der udleverer udstyr til handicappede.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.