
IT-firmaet, Orbicon overtager Geodata Danmark.
- Geodata Danmark har leveret fantastiske produkter til kommunerne gennem en årrække. Som kommune er det ikke vores kerneopgave at drive IT-forretning, og Geodata Danmark kan ikke udvikle sig meget længere inden for et kommunalt ejerskab, forklarer Søren Revsbæk, der er bestyrelsesformand for Geodatacenter I/S, som også ejer majoriteten of GIS Danmark A/S. De to selskaber udgør tilsammen Geodata Danmark.
Geodata Danmark udvikler webbaserede GIS-løsninger og selvbetjeningsløsninger, som anvendes af omkring 40 kommuner og en række offentlige og private virksomheder. Geodata Danmark har derudover udviklet IT-løsninger til affaldsområdet, og de har udviklet NetDialog, som er et borgerhenvendelses og Digitaliseringsværktøj, der anvendes i kommunernes tekniske forvaltninger, forsyningsselskaber mv.
Orbicon Informatik leverer IT-løsninger til forsyningsvirksomheder, og de samlede kompetencer i de to virksomheder udgør et perfekt match i forhold til at udvikle komplette og dialogbaserede GIS-løsninger.
- Med opkøbet vil vi videreføre og skabe nye løsninger, indenfor GIS og digitalisering til myndigheder og forsyningsselskaber, til gavn for beslutningstagere og borgere. Løsninger som bidrager til borgerinvolvering og borgernes mulighed for at betjene sig selv eller få data uafhængig af åbningstider, og som vil bidrage til at øge kommunikationen mellem borger og myndighed eller virksomheder og deres kunder, siger Jesper Nybo Andersen, administrerende direktør i Orbicon.
- At Geodata bliver en del af Orbicon vil i sidste ende styrke kommunernes GIS-anvendelse og lette dialogen og formidlingen af data til gavn for forvaltningernes personale, politiske beslutningstagere og borgerne i de kommuner der har valgt løsningerne, siger Søren Revsbæk.
sf
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.