Følsomme oplysninger om skolebørn er blevet indhentet i strid med loven, og derfor skal data nu slettes ude i kommunerne. Det skriver Undervisningsministeriet ifølge Politiken i et brev til alle kommuner.
En række kommuner har brugt personlige oplysninger fra trivselsmålinger til at sagsbehandle enkelte elever. Det har de gjort, selv om børnene og deres forældre er blevet oplyst om, at svarene til målingen blev afgivet 'anonymt' eller 'fortroligt'.
Op til to kommuner har de seneste år anvendt it-systemet Hjernen & Hjertet til at bruge elevernes trivselsdata. Endnu flere kommuner har brugt andre it-systemer til ulovligt at administrere de personlige oplysninger fra eleverne. Eksempelvis brugte otte kommuner redskabet Klassetrivsel.dk til at gennemføre trivselsmålingen i 2017, skriver Politiken.
Målingen for 2018 er sat i bero som konsekvens af affæren. Her havde 17 kommuner ellers købt sig adgang til at køre elevernes data fra målingen ind. Det oplyser firmaet bag Klassetrivsel.dk.
KL kontorchef for børn og folkeskole, Peter Pannula Toft, siger til Politiken, at kommunerne har handlet i god tro.
- Vi er interesserede i elevernes trivsel, læring og udvikling – og det er netop dét, vi har for øje i arbejdet med trivselsmålingerne, siger han.
Derudover mener KL, at pilen peger på ministeriet.
- Der har været en uklarhed i ministeriets vejledning, hvilket ministeriet også selv har erkendt, og det er derfor godt, at der nu er kommet klarhed, siger kontorchefen.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.