
KØBENHAVN: Kommuner og regioner har samlet set rustet op på indkøbs- og udbudsområdet de seneste tre år og opnået positive effekter. Det viser analysen Offentlige indkøbsfunktioner - Effekter af oprustning og eksempler på god praksis, som Rådet for Offentligt-Privat Samarbejde netop har udgivet.
Analysen viser, at 95 pct. af kommunerne vurderer, at de opnår besparelser som følge af oprustningen på indkøbs- og udbudsområdet.
Ballerup har i perioden 2010-2013 opnået en samlet besparelse på 47 mio. kr., Fredericia har sparet 62 mio. (2010-2012), Frederiksberg har sparet 82 mio. (2011-2013), Holbæk vurderer besparelsen til at være samlet 168 mio. kr. over de fire år fra 2009 til 2013. Desuden har Region Nordjylland oplyst, at have sparet 20,1 mio. i perioden 2011-2012.
Formand for Rådet for Offentligt Privat Samarbejde, Mai Buch, siger:
'Analysen viser, at der er positive effekter at hente, når offentlige myndigheder sætter strategisk fokus på indkøbs- og udbudsområdet. Men den viser også, at der er mange måder at gøre det på. Ved at opruste og professionalisere de offentlige indkøbsfunktioner kan vi sikre, at de offentlige indkøb foregår intelligent og effektivt. På den måde anvendes skattekronerne mest optimalt.'
bi
Fakta:
Analysen bygger på seks casestudier og en rundspørge blandt 87 kommuner og fire regioner.
Rundspørgen viser, at kommuner og regioner ruster op på indkøbs- og udbudsområdet ved, at
- Ledelsen generelt har fået et større strategisk fokus på indkøb og udbud
- Samarbejdet med andre offentlige myndigheder via indkøbsfællesskaber er øget
- Antallet af medarbejdere i den centrale indkøbsfunktion er steget
- Der er investeret i nye it-systemer
- I både kommuner og regioner er der en forventning om, at der vil blive rustet yderligere op på indkøbs- og udbudsområdet de kommende tre år.
De seks casestudier i undersøgelsen er: Ballerup Kommune, Danmarks Radio, Fredericia Kommune, Frederiksberg Kommune, Holbæk Kommune og Region Nordjylland.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.