Kommuner stor-handler med botilbud

Kommunerne har siden kommunalreformen i 2007 udvidet deres samlede botilbudskapacitet med ca. otte pct. og har planer om yderligere udvidelser frem mod 2014 – og flere end halvdelen af de pladser, kommunerne har brug for til deres borgere, køber de eksternt, heraf den største del hos andre kommuner. Det – blandt meget andet – viser tre nye rapporter fra Det Kommunale og Regionale Evalueringsinstitut, KREVI.

- Det er kommet bag på os, at kommunerne handler så meget med botilbudspladser, siger projektleder, specialkonsulent Camilla Dalsgaard.

Kommunerne begrunder selv udvidelsesplanerne med ønsker om mere nærhed og bedre styring. Mere end 70 pct. af alle landets ca. 23.000 botilbudspladser til voksne handicappede og sindslidende er drevet af kommunerne. Resten er private, selvejende eller drives af regioner. Selvom selvforsyningsgraden således er øget, er den stadig lav – 80 pct. af kommunerne køber mindst halvdelen af de pladser eksternt, som de har brug for til deres egne borgere.

Rapporterne viser, at kommunernes udgifter til voksne handicappede og sindslidende er vokset med knap 40 pct. fra 2002 til 2011, særligt i årene efter kommunalreformen. Fra 2010 til 2011 er det dog lykkedes for kommunerne at knække udgiftsvækstkurven for første gang siden 2002. Udgifterne til området udgjorde 23 mia. kr. i 2011, dvs. omtrent 10 pct. af de samlede kommunale nettoudgifter til service.

Risiko for overkapacitet?
Den gensidige afhængighed mellem kommunerne nødvendiggør en anden form for styring på botilbudsområdet end på de fleste andre områder. Der er behov for høj grad af koordinering mellem kommunerne, herunder samarbejde om kapacitetsplanlægning.

For samtidig med, at mange kommuner etablerer nye tilbud, ønsker de fremover i højere grad at erstatte pladser i botilbud med støtte i eget hjem, når begge dele modsvarer borgernes behov. Derudover vil ganske få kommuner nedlægge tilbud. Tilsammen vil det øge den enkelte kommunes kapacitet til at forsyne sig selv med foranstaltninger til kommunens handicappede og sindslidende.

- Vi kan ikke sige, om udvidelserne skyldes stigende efterspørgsel eller andet. Men der er en vis risiko for, at vi vil få en overkapacitet af botilbudspladser, hvis ikke udvidelser ét sted modsvares af nedjusteringer et andet sted. Overkapacitet kan betyde flere udgiftsstigninger, fordi det kan være nærliggende for kommunerne at visitere flere borgere til et botilbud, når der er tomme pladser, siger KREVIs direktør, Torben Buse.

Mest salgstrafik i Sjælland- og Hovedstadsområdet
Rapporterne konkluderer desuden, at der er forskelle mellem regionerne, når man ser ud over botilbudslandskabet. I gennemsnitskommunen i Region Hovedstaden ligger der færrest pladser pr. indbygger, og i gennemsnitskommunen i Region Sjælland ligger der flest. Det er kommuner beliggende i disse to regioner, der gennemsnitligt både køber og sælger mest.

Desuden er det værd at bemærke, at der er regionale forskelle på markedets sammensætning. Private driftsherrer har væsentligt større markedsandele i Region Nordjylland og Region Sjælland, mens kommunerne i Region Syddanmark, Midtjylland og Hovedstaden spiller en relativt set større rolle som driftsherre for botilbud.

Store forsyner små
Udover de regionale forskelle viser KREVIs undersøgelser, at der på flere måder er en arbejdsdeling mellem store og små kommuner på botilbudsområdet. Selvom næsten alle kommuner er driftsherre for botilbud, driver de største kommuner i gennemsnit flere botilbudspladser pr. 18-64-årig indbygger end de mindste kommuner.

Omtrent hver femte kommune driver ikke selv botilbud til sindslidende. Disse kommuner er i gennemsnit mindre end de kommuner, der gør. Det kan hænge sammen med, at nogle små kommuner har et utilstrækkeligt borgergrundlag til selv at etablere et botilbud til sindslidende.