dkmedier
dknyt
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Teknologi er en del af løsningen på manglen på varme hænder i hjemmeplejen, mener man i flere danske kommuner.

Kommuner vil erstatte manglende varme hænder med velfærdsteknologi

Kommunerne ser i høj grad implementering af velfærdsteknologi som en nødvendig del af løsningen på manglen på varme hænder.

Langt størstedelen af de danske kommuner oplever problemer med at rekruttere personale til omsorgsfagene - som for eksempel sosu-assistenter. Det drejer som om hele 92 procent, der oplever, at deres kommune har vanskeligt ved at finde hænder nok til opgaverne. Det viser en ny rundspørge blandt landets kommuner - som Teknologisk Institut har udarbejdet i samarbejde med CareNet og Danish.Care.

Hele 94 pct. af kommunerne mener, at de i fremtiden vil mangle varme hænder. Næsten ligeså mange er enige om, at implementering af velfærdsteknologi er en nødvendighed for at kunne fastholde velfærdsniveauet i de danske kommuner.

- Ud fra undersøgelsen kan vi se, at kommunerne ser velfærdsteknologi som et vigtigt indsatsområde, der bidrager til at øge borgernes livskvalitet, skabe økonomiske besparelser, men som i lige så høj grad kan være med til at sikre et godt arbejdsmiljø og komme manglen på de varme hænder i forkøbet, siger Morten Rasmussen, der er direktør i Danish.Care.

Aldrig højere

Velfærdsteknologi kan for eksempel være intelligente senge, der forebygger liggesår, medicinrobotter til udlevering af medicin eller tablets til konsultationer med sundhedspersonale.

Faktisk har antallet af kommuner, der kigger i retningen af velfærdsteknologi som supplement til de varme hænder, ikke været højere, end det er lige nu.

- Der ligger endnu et stort og uudnyttet potentiale i kommunerne, når det kommer til anvendelse af velfærdsteknologi som supplement til social- og sundhedsansatte, fortæller Birgitte Østergård Sørensen, der er forretningsleder ved Teknologisk Institut.

Undersøgelsen har kigget nærmere på kommunernes anvendelse af velfærdsteknologi i 2021, og hvilke oplevelser og erfaringer brugen af teknologien har givet. Undersøgelsen "Velfærdsteknologi i de danske kommuner" er baseret på besvarelser fra 71 ud af landets 98 kommuner. Undersøgelsen er foretaget ved, at én velfærdsansvarlig person pr. kommune er kommet med besvarelser.

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkindkob.dk/artikel/kommuner-vil-erstatte-manglende-varme-haender-med-velfaerdsteknologi

GDPR