
SYDDANMARK: Region Syddanmark har ansat Morten Lundgaard som direktør for Regional IT, efter at han i egenskab af hidtidig afdelingschef har været konstitueret i stillingen siden september. Han afløser Søren Lindgaard, som rejste til det nyfusionerede energiselskab Eniig.
Morten Lundgaard er oprindelig uddannet datamatiker, men har gennem hele sit arbejdsliv videreuddannet sig – senest med en master i it fra Aarhus Universitet og studier på Oxford Universitet i England. Han har mere end 25 års erfaring indenfor ledelse af it og har arbejdet både i det offentlige og i det private indenfor telesektoren, uddannelsessektoren, finanssektoren og forsvarssektoren.
Som it-direktør bliver Morten Lundgaard overordnet ansvarlig for Region Syddamarks centrale driftsenhed, som varetager it-drift og -udvikling og forbereder systemer til drift. Regional IT har også ansvaret for at koordinere opgaver på tværs af it-området i regionen og yde specialbistand til alle dele af området, og Morten Lundgaard nævner selv i forbindelse med sin udnævnelse at Region Syddanmark via et tæt samarbejde mellem regionens sygehuse og it-afdelinger har etableret en konsolideret elektronisk patientjournal.
Morten Lundgaard blev valgt til stillingen i konkurrence med 23 andre ansøgere. Han tiltræder formelt 15. november.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.