ROSKILDE / EGEDAL: Den planlagte kystsikring af blandt andet Jyllinge Nordmark og Tangbjerg i Egedal Kommune bliver langt dyrere end man først havde budgetteret med - 18,2 mio. kr. dyrere end ventet. De øgede omkostninger er en kendsgerning efter afslutningen på anlægsentreprisen i Jyllinge Nordmark, som nu har været i udbud, oplyser Lokalavisen Egedal.
Det laveste bud på projektet ligger på 48,5 mio. kr., men dertil kommer udgifter til blandt andet projektering og byggeledelse, som i sidste ende får projektet til at løbe op i 64,5 mio. kr. med beboernes egenbetaling talt med. Karim Arfaoui (S), formand for Klima- og Miljøudvalget i Roskilde, understreger, at hvis byrådet godkender anbefalingen, bliver de 7,8 mio. kr. af de 18 mio. kr. finansieret af kassen, mens det resterende beløb overføres fra andre dele af kyst-projektet.
Også Egedal Kommune bliver berørt af det dyrere kyst-projekt i nabokommunen. Således stiger Egedal bidrag til Tangbjerg fra 1,5 mio. kr. til samlet 1,9 mio. kr. Det er tre år siden, at Roskilde Kommune afsatte 44,1 mio. kr. til kystbeskyttelse - det beløb stiger nu til 51,9 mio. kr.
ka