SYDDANMARK / LANGELAND: Der har i en længere periode været udsigt til mangel på praktiserende læger på Langeland, fordi halvdelen af de nuværende læger ønsker at stoppe. Foreløbig er fem nye læger på vej for at tage over efter læger, der har ønsket at gå på pension i 2015, oplyser regionen, der har gjort en stor indsats for at skaffe læger til øen.
I april i år afholdt regionen et åbent hus-arrangement for yngre læger i sundhedshuset i Rudkøbing, hvor syv yngre læger deltog. Efterfølgende har regionen både været i dialog med de yngre læger, der viste interesse, og de praksis, som ønskede et generationsskifte eller ønskede hjælp til at rekruttere nye læger.
En praksis i Snøde på Nordlangeland bliver overtaget af to nye læger, der overtager i fællesskab og efter ønske fra Region Syddanmark har valgt at flytte til det nye Sundhedshus i Rudkøbing. Dermed får folk på det nordlige Langeland længere til læge, så de to nye læger har derfor planer om at etablere en satellitfunktion på Nordlangeland - formentlig i Lohals - der vil være åben for konsultationer én dag om ugen. En eksisterende aftale blandt lægerne på Langeland om på skift at køre akutte lægebesøg til patienter, der bor mere end 15 km fra en praksis, omhandler også Nordlangeland.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.