MIDTJYLLAND: 'Borgere i Lemvig og Bøvlingbjerg - Skynd jer og få det bedste sundhedstilbud!' Sådan lyder det i en omdiskuteret annonce i Lemvig Folkeblad. Afsenderen er Nordic Medicare, og det har nu fået de praktiserende lægers organisation, PLO, til at indberette annoncen til Sundhedsstyrelsen. Det skriver TV Midtvest.
- Problemet er, at Nordic Medicare i den annonce går ind og siger, at de har et meget bedre tilbud. Og det er slet og ret ikke lovligt, fordi det gør borgerne utrygge. Borgerne skal møde det samme, gode tilbud over alt, siger Lise Høyer, der er formand for PLO i Region Midtjylland, til TV Midtvest om anmeldelsen.
Ifølge Nordic Medicares sundhedsfagligedirektør, Niels Riewerts, er der dog ikke tale om reklame, men om 'information til borgerne'. Annoncen fremhæver blandt andet klinikkernes udvidede åbningstider. 1. september starter Nordic Medicares nye treårige kontrakt med Region Midtjylland.
ibs
Læs historien og se annoncen hos TV Midtvest.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.