FOLKETINGET: Først fik 22 medlemmer af SF offentliggjort deres cpr-numre på nettet. Oplysningerne blev stjålet af hackere via to SF-hjemmesider. Kort efter fik 91 medlemmer af Folketinget lækket deres cpr-numre på nettet.
Nu er det så de formodede gerningsmænd, der kommer i søgelyset. Anklagemyndigheden i København har nemlig rejst tiltale mod to mænd i sagen. En sag, som sammenlagt tæller 30 forhold om hacking og brud på persondataloven.
- Ud over politikere og politiske partier er de forurettede i sagen en god blanding af erhvervsdrivende, offentlige myndigheder og privatpersoner, fortæller anklager Louise Pedersen til Ritzau.
Mulig hævn for lov om cybersikkerhed
I 2014 vedtog Folketinget lov om Center for Cybersikkerhed. Nogle mente, at den lov gik for langt i forhold til borgernes privatliv på nettet. Og det var efter alt at dømme derfor, at de 91 politikere, som stemte for loven, fik personfølsomme oplysninger lagt ud på nettet.
- Det kan i hvert fald opfattes sådan, at det forhold og andre forhold, der er gået ud over politikere og politiske partier, har været politisk motiveret, siger anklageren.
Det fremgår af sagens anklageskrift, at de mange hackerangreb er udført ved hjælp af tre programmer, SQL-injection, SQL-map og Acunetix. Louise Pedersen fortæller til Ritzau, at der er tale om programmer, som kan finde såkaldte sårbarheder på en hjemmeside.
En sårbarhed kan betragtes som et åbent vindue, hvor en gerningsmand kan bevæge sig ind på en hjemmeside, hvor han eller hun ikke har noget at gøre. Anklagemyndigheden mener, at sagen er så omfattende, og at dens karakter er så alvorlig, at en skærpende bestemmelse om hacking skal tages i brug.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.