
Produktivitet er et nøgleord i disse år. Det offentlige skal levere mere for de samme penge. Produktivitetskommissionen har i efteråret peget på, at enhederne i den offentlige sektor med fordel kan lære af hinanden, hvis produktiviteten skal op.
Det Digitale Råd, der består af topchefer fra KMD, TDC og Microsoft, peger nu på i et debatoplæg, at digitaliseringsprojekter er oplagte kandidater til at øge produktiviteten ved at lære af hinanden.
Beregninger i seks udvalgte casestudier viser, at der alene i de seks projekter kan hentes op mod 3,7 mia. kr., hvis de realiseres bredt i kommunerne og hos de statslige myndigheder.
Milliard-gevinst
Det Digitale Råd har i debatoplægget Lær af de bedste sat fokus på seks udvalgte digitaliseringsprojekter og beregnet potentialet, hvis de blev udbredt til lignende offentlige myndigheder.
Konklusionen er, at man kan hente op til 6365 årsværk via de seks projekter. Det giver en samlet gevinst i omegnen af 3,7 mia. kr. (*)
De seks projekter er:
• Mobil digital forvaltning i statslige myndigheder - potentielt samlet gevinst på 4000 årsværk
• Digitale ansøgninger i statslige myndigheder - potentielt samlet gevinst på 350 årsværk
• Automatiseret sagsbehandling i statslige myndigheder - potentielt samlet gevinst på 715 årsværk
• Cloud-baseret it-drift i kommunerne - potentielt samlet gevinst på 170 årsværk
• Videomøder i kommunerne - potentielt samlet gevinst på 350 årsværk
• Talegenkendelse i kommunerne - potentielt samlet gevinst på 950 årsværk
Lær af de bedste
Det Digitale Råd ønsker med de nye beregninger at sætte fokus på, at de digitale projekter med fordel bør være et af de centrale områder, hvor landets kommuner og statslige myndigheder i langt højere grad kan lære af hinanden.
Det er tydeligt, at vi stadig har noget at hente, hvad angår udbredelse af de gode erfaringer og dertil hørende landsdækkende realisering af effektviseringspotentialerne. Selv om både kommunerne og de statslige myndigheder er nået rigtig langt, så vil det naturligvis være rigtig godt, hvis vi kan blive endnu bedre til at løfte de gode projekter til et landsdækkende niveau.
Tinglysning som succes
En af de seks cases i debatoplægget er helt særlig i den forbindelse - nemlig den digitale tinglysning. Den digitale tinglysning har fået mange bank i medierne, og udefra set har der givevist være dele af projektet, som kunne være kørt bedre. Faktum er dog, at projektet har hentet betydelige effektiviseringsgevinster. Casen viser med alt tydelighed, at selv om et projekt måske skal gennem en svær fødsel, så kan det på den længere bane til fulde være investeringen og alt arbejdet værd.
(*) Det Digitale Råd understreger, at beregningerne i 'Lær af de bedste' skal tages med forbehold. De er baseret på en række antagelser og skøn og dermed behæftet med usikkerhed. Herunder skal det samlede antal årsværk og tilhørende potentiale i kr. ikke tages som værende en præcis angivelse men mere et pejlemærke mod et samlet potentiale. Det samlede potential i kr. er beregnet ud fra, at et årsværk koster 576.600 kr. jf. KL's notat 'Kanalpriser i danske kommuner 2011'.
Det Digitale Råd består af tre sideordnede rådsmedlemmer; Eva Berneke, der er koncerndirektør i TDC for TDC Erhverv, Lars Monrad-Gylling, der er adm. direktør i KMD samt Niels Soelberg, der er adm. direktør i Microsoft Danmark.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.