
KØBENHAVN / GENTOFTE / LYNGBY-TAARBÆK: Lærerne i København, Gentofte og Lyngby-Taarbæk kan nu selv vælge, hvilken ny computer de vil arbejde på fra det kommende skoleår. Det oplyser Lyngby-Taarbæk Kommune i en tid med skolereform og stigende it-krav til lærere, men hvor ikke alle kommuner stiller computer til rådighed for hver enkelt lærer.
Lærere og pædagogiske medarbejdere med undervisningsopgaver kan dermed selv vælge, hvilken computer de ønsker. Det sker i samarbejde med Atea, som har vundet ordren i et EU-udbud. Og ligesom folkeskolen lægger vægt på fleksibilitet og elevernes individuelle behov i undervisningen, skal lærernes individuelle præferencer også afspejle sig i arbejdsredskabet.
Nogle vil ikke arbejde med andet end Lenovo, andre sværger til MacBook, mens nogle foretrækker at arbejde på en tablet frem for pc. I de fleste kommuner får lærerne udleveret en standardcomputer, som ofte ikke lever op til de forventninger, mange har til det digitale udstyr.
Snart følger flere computere og tablets i skolerne, så der bliver en enhed per to elever. Der indføres digital understøttelse af læring og kvalitet, og skolerne vender tilbage til Microsofts programmer efter en årrække med Open Office/Libre Office.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.