dkmedier
dknyt
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Lav pris stak høj kvalitet i Femern-udbud om transformatorstation

Det billigste tilbud på godt 306,5 millioner kroner var 28 millioner billigere end konkurrenten. Til gengæld er kvaliteten ringere på tre prioriterede områder, skriver FemernReport.com.  
22. NOV 2022 8.39

Spanske Elecnor vandt kontrakten på at bygge transformerstationen til Femerntunnelen med et tilbud på knap 306,5 millioner kroner. Konkurrenten, Siemens-Aarsleff, bød knap 334,5 millioner – men scorede højere på kvalitet. Det skriver nichemediet FemernReport.com.

Det var spanske Elecnor, der løb med TPS-kontrakten med et tilbud på godt 306,5 mio. kr. Den eneste konkurrent, et konsortium bestående af tyske Siemens og danske Aarsleff, tilbød at bygge transformerstationen for knap 334,5 mio. kr.

I udbudsmaterialet fra Femern A/S var pris vægtet med 70 pct. De sidste 30 pct. var tre kvalitative kriterier. Energieffektivitet på en særlig del af arbejdet var vægtet med 15 pct. Her var det Siemens-Aarsleff tilbuddet, der havde højt energieffektivitet med 98,1 procent mod Elecnors 97,33 procent, skriver femernreport.com.

Tabertilbud over en time bedre på oppetid og længere levetid

Oppetid blev vægtet med 7,5 procent. Femern A/S havde betinget sig maksimalt 260 minutters nedetid om året svarende til en oppetid på 99,95 procent. Her var tilbuddet fra Siemens-Aarsleff 70 minutter bedre på et år end det vindende tilbud, skriver femernreport.com på baggrund af en aktindsigt i de fremsendte tilbud.

Også på det sidste kvalitetskriterie var Siemens-Aarsleff det bedste bud. Femern A/S havde i udbudsmaterialet betinget sig, at anlægget kunne være i drift i minimum 40 år. Det vindende tilbud fra Elecnor lød på 50 års levetid, men Siemens-Aarsleff-konsortiet kunne love 54 år og seks måneder, skriver femernreport.com.

amp

 

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkindkob.dk/artikel/lav-pris-stak-hoej-kvalitet-i-femern-udbud-om-transformatorstation

GDPR