
Siden november 2023 har Lokaltog, som er en del af trafikselskabet Movia, haft gang i et udbud om indkøb af 14 batteritog med option på yderligere ti tog efter Region Sjællands krav og ønsker til togene.
Tre europæiske togleverandører har været prækvalificeret til at give tilbud i form af Construcciones Y Auxiliar de Ferrocarriles (CAF) S.A., Siemens Mobility A/S og Stadler Bussnang AG.
Lokaltog gennemførte i første halvår 2024 udbud med forhandling og modtog ved udløb af tilbudsfristen 4. juni endeligt tilbud fra alle tre bydere. Nu er vinderen af udbuddet fundet i form af schweiziske Stadler Bussnang AG. Det oplyser Lokaltog i en meddelelse.
Evaluering af de tre tilbud
Evalueringen af tilbuddene fra de tre prækvalificerede leverandører viste, at to ud af tre leverandører har givet konditionsmæssige tilbud. Den tredje leverandør Siemens Mobility A/S havde indgivet endeligt tilbud med forbehold, som gør at Lokaltog både er berettiget og forpligtet til ikke at tage tilbuddet fra denne leverandør med i betragtning.
Tilbuddene fra CAF og Stadler Bussnang AG blev vurderet til at være konditionsmæssige. Begge leverandører har leveret attraktive tilbud, og de har ligget i tæt konkurrence.
Men i sidste ende valgte Lokalto ud fra udbuddets kriterier tildelt altså at leverancen Stadler Bussnang AG, under forudsætning af, at aftalen efterfølgende godkendes i Region Sjællands Regionsråd i september 2024, skal stå for leverancen af 14 batteritog med option på yderligere 10 tog til
Erfaren leverandør
Stadler Bussnang AG har stor erfaring med at producere højteknologiske tog til hele Europa og har allerede produceret over 2.000 el-tog og over 400 batteritog, hvoraf de første allerede er idriftsat i Tyskland.
- I Lokaltog glæder vi os over, at vi har fundet en leverandør af vores kommende batteritog. Batteritogene skal erstatte vores IC2-tog, som har tjent os godt siden 1997. Stadlers tilbud var marginalt bedre end det CAF leverede. Det er fremtidens tog, som vi nu køber, og de skal forhåbentlig køre på vores skinner i rigtig mange år og skabe glæde hos vores kunder", siger Lars Wrist-Elkjær, administrerende direktør i Lokaltog.
Lokaltog forventer at indgå endelig kontrakt med Stadler Bussnang AG i oktober 2024 efter godkendelse fra Region Sjælland.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.