VEJLE: Materialemangel på grund af leveringsudfordringer af brandsikringsudstyr udskyder åbningen af RessourceCenter Vejle (RCV), der først kan slå dørene op i begyndelsen af 2023. Byggeriet til 200 mio. kr., der skal skal skabe fremtidssikrede løsninger på affaldsområdet og bevare Vejle Kommune som førende inden for sortering og genanvendelse i Danmark har ellers hidtil undgået forsinkelser, da man flere gange har imødekommet leveringsudfordringer med alternative løsninger.
- Vi er heldigvis lykkedes med at finde hensigtsmæssige og gode alternativer, hvor der er opstået udfordringer, og opførelsen af det 19.000 m2 store byggeri har derfor indtil nu forløbet som planlagt. De indkøbte eldrevne maskiner bliver snart leveret, forskellige stålelementer bliver monteret, den store pergola bliver rejst, og det 17.000 m2 store sedumtag lægges. Med andre ord overholder vi tidsrammen, siger Søren Peschardt (S), der er formand for Klima-, Natur- og Miljøudvalget i Vejle Kommune, i en pressemeddelelse.
Der er dog et enkelt, men væsentligt hængeparti. Trods forsøg på at finde alternative løsninger er det ikke lykkedes at finde et alternativ til en manglende vandtank, der skal levere vand til RCV's sprinkleranlæg. Anlægget er essentielt for brandsikkerheden, og det betyder, at dørene til Vejles nye ressourcecenter ikke bliver åbnet i november som forventet.
- Vi tager ingen chancer med sikkerheden. Vandtanken kan først leveres til november. Herefter skal den sættes op, fyldes med vand, testes og godkendes af brandmyndighederne. Det er en proces, der tager nogle måneder. Derfor har vi valgt at udskyde åbningen til begyndelsen af det nye år. Den ekstra tid udnytter vi til gengæld til at teste og optimere yderligere, så vi er endnu mere klar til åbningen, siger Søren Peschardt.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.