Lolland Kommune og JHH Entreprenør har underskrevet en kontrakt på hovedentreprisen på renovering og ombygning af Axeltorv i Nakskov. JHH Entreprenør går i gang med anlægsarbejdet i september i år, og hele torvet forventes færdigt i sommeren 2023. Det oplyser kommuen i en pressemeddelelse.
Torverenoveringen blev sendt i udbud i starten af marts, hvor fem entreprenørvirksomheder var indbudt til at afgive tilbud på opgaven. Efter udbudsrunden stod det klart, at det blev JHH Entreprenør, der kunne skrive under på kontrakten til en værdi af 14,6 mio. kr. for udførelse af entreprisen. Projektet har et samlet budget på 24 mio. kr. Ud over kontrakten med JHH Entreprenør ApS vil der komme udgifter til bl.a. restaurering af rytterstatuen af Christian X, etablering af ny belysning, byrumsinventar, rådgiverydelser samt arkæologiske undersøgelser på torvet.
- Jeg er rigtig glad for, at vi er nået hertil, at vi står lige over for, at maskinerne kan komme i gang på torvet. Projektet har været længe undervejs, og det er blevet drøftet grundigt, både af borgerne i byen og af politikerne i Byrådet. Jeg er ikke i tvivl om, at det nye torv bliver en attraktion og dermed til gavn og glæde for butikkerne, og alle der gerne vil have flere oplevelser i bymidten, siger Holger Schou Rasmussen (S), der er borgmester i Lolland Kommune.
Landskabsarkitekt på projektet er SLA Arkitekter, men rådgivende ingeniør er Niras. Projektet gennemføres som en del af Nakskov 2030, der er partnerskab mellem Lolland Kommune, A.P. Møller Fonden og Realdania. Partnerne har samlet afsat 150 mio. kr. til at løfte Nakskov og området omkring
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.