Lynetteholm og kyst-byudvikling vil »markant« blokere udsyn mod Øresund

Lynetteholm og de øvrige byudviklingsprojekter langs den østlige kyst vil »markant« og for altid ændre det kendetegn, vi forbinder med København: nærheden og synet af havet. Det slår en strategisk miljøvurdering, udarbejdet af Cowi for By & Havn og Københavns Kommune i august, ifølge Byrummonitor fast.

"Bebyggelserne i de nye byområder vil udgøre markante indslag i den fremtidige oplevelse af det samlede bylandskab, når man kigger mod øst fra den eksisterende by," hedder det i rapporten med henvisning til byudviklingsarealerne Lynetteholm, Refshaleøen, Quintus og Kløverparken.

På billederne i rapporten ser man i form af orange streger fra forskellige fotostandpunkter i København, hvordan det nuværende kig ud mod det åbne Øresund bliver erstattet af bebyggelse. For eksempel viser et fotostandpunkt med udsigt fra Kastellet, hvordan en fremtidig bydannelse på Lynetteholm giver et forsat kig til fortet Trekroner – men til gengæld blokerer det videre udsyn. Til højre i billedet ses, hvordan udviklingen på Refshaleøen også vil påvirke udsynet over Øresund tydeligt.

"Særligt i den nordlige del af havneområdet ud for Lynetteholm vil ændringen i udsynet være markant. Dette skal ses i lyset af, at der på Lynetteholm ikke er eksisterende bebyggelse. Den visuelle påvirkning af udsynet vurderes at være sandsynligt væsentlig," hedder det i miljørapporten.

Refshaleøen, der op gennem industrialiseringen var hjemsted for Danmarks største skibsværft, det ikoniske Burmeister & Wain, og derfor af Kulturarvsstyrelsen i dag er udpeget som et kulturmiljø, er et af de områder af København, der vil opleve den største forandring, når Lynetteholm dukker op i Øresund. Det unikke industriminde vil blive påvirket »væsentligt«, når Refshaleøen får Lynetteholm som nabo, fastslår rapporten.

Politiker: Kigger på plusser og minusser sammen, er jeg stadig i plus

Jonas Bjørn Jensen (S), medlem af Borgerrepræsentationen i København, har også set rapporten med de tilhørende skitser, som dog ikke overrasker ham.

- Kun at de ikke er mere massive, siger han.

Det betyder dog ikke, at politikeren underkender påvirkningerne fra Lynetteholm på København.

- Jeg synes, den store udfordring er, at halvøen afskærer for en del af adgangen til havet, både visuelt og fysisk. Men når man har at gøre med så afgørende et projekt, er det jo sjældent sort-hvidt. Og jeg har det sådan, at når man kigger på plusser og minusser sammen, er jeg stadig i plus, siger Jonas Bjørn Jensen og tilføjer:

- Det er klart, at vores forhold til havet er afgørende for vores identitet. Men lige så meget som havet har været vores ven gennem 1.000 år, er det også vores fjende, og vi skal have en beskyttelse mod påvirkningerne.

Spørgsmål: Klimasikringen af København kan jo gøres på andre måder.

- Det siger man altid i politik. Man kunne jo stikke hænderne i lommen og håbe, at klimaforandringerne ikke kommer, og det, synes jeg, er en dårlig idé.