
LYNGBY-TAARBÆK: I samarbejde mellem Danica Pension, Microsoft og kommunen kommer et nyt bolig- og erhvervsbyggeri i Lyngby bymidte, som blandt andet skal indeholde Microsofts nye domicil i Danmark.
Byggeprojektet er et skridt på vejen til realiseringen af de visioner, som Lyngby-Taarbæk har for Vidensby 2020. Det nye byggeri placeres på en 16.350 kvm stor grund midt i Lyngby, som kommunen efter et udbud har solgt til Danica Pension.
Byggeriet vil rumme blandt andet studieboliger, eksklusive forretninger, dagligvarebutikker, fitness, loungevaskeri med mere.
- Projektet er udtryk for en spændende byudvikling. De videnstunge virksomheder knyttes til bylivet og det lokale studiemiljø. Derudover tilfører byggeriet byen mange nye arbejdspladser og et indbydende, dynamisk miljø midt mellem bymidte og de grønne områder, siger borgmester Søren P. Rasmussen (V).
Danica Pension udvikler byggeriet i samarbejde med Henning Larsen Architects, Cowi og Alectia A/S. Første spadestik forventes taget senere på året. Der investering i alt ca. 1,2 mia. kroner i byggeriet, som ventes at stå færdigt i 2016.
sf
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.