DK Nyt
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK IT
DK Job

Lyngby-Taarbæk samler og elektrificerer sine leverancer

KORT NYT22. AUG 2018 13.16

LYNGBY-TAARBÆK / ROSKILDE: Lyngby-Taarbæk Kommune vil i en et-årig forsøgsperiode kun få leveret varer til rådhuset med elbil, oplyser TV2 Lorry. Virksomheden Citylogistik samler varerne på et lager uden for byen tæt på en motorvej, så man kan undgå at levere få varer mange gange dagligt, men flere varer ad gangen.

- Når man får vareleverancer i dag, sker det tit på sælgers præmisser. Vi vil gerne have, at der kommer lidt færre lastbiler gennem bymidten og hen til rådhuset. På den her måde kan vi få færre leverancer, hvilket der både er klimagevinster i, men vi får også afviklet noget af trængslen, siger Sigurd Agersnap (SF), formand for Teknik og Miljøudvalget.

Kommunen betaler 40.000 kr. for aftalen, der også rummer registrering af alle forsendelser, så der kan gennemføres en analyse af varestrømmenes omfang og afledte CO2 belastning. Roskilde Kommune har en lignende aftale med Citylogistik og har allerede efter et halvt år valgt at udvide kontrakten.

ka